Telefon: 27 21 79 39 |
Hypnose terapi - som klinisk værktøj
Hypnose er noget mange har en mening om, og måske stor nysgerrighed på at prøve.
Du skal være velkommen - Og nej det er ikke magi, men efterhånden videnskabeligt anerkendt Metode.
Jeg er efteruddannet i Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose (PSKH) og registreret behandler via deres hjemmeside.
Min erfaring er, at hypnosen som behandlingsmetode er meget alsidig.
Ved stress / angst
Benytter jeg fx metoden til at sænke den fysiske respons der opstår i forbindelse med stress og angst tilstande. Eller fx der hvor klienter beretter om at det er svært at finde ro, eller måske har deciderede søvnproblemer. Her hjælper dyb afslapning med både teknikker til mental og kropslig afspænding og visualiseringsøvelser. Ofte giver det god mening at klienter som del af konsultationen får optaget behandlingen og over tid aktivt også benytter teknikker hjemme.
Ved søvnbesvær
Trancetilstanden som er en del af den dybe hypnose, minder mest af alt om tilstanden, hvor du stadig er bevidst, lige før søvn. Dagdrømmerier eller det at falde i staver betegnes faktisk som spontan og naturlig hypnotisk tilstand, og er noget de fleste kender til. Vores bevidsthed er så at sige fortsat "på", med automatisk scannig af vores omgivelser, men på en måde hvor vi ikke er opmærksomme på det. På en måde hvor vi så at sige har sluppet vores selvbevidsthed. Og præcis derfor bliver hypnosen interessant i det psykologiske arbejde, fordi man terapeutisk med metoden kan "speede arbejdet lidt op", og komme uden om dele af vores meget menneskelige forsvarsmekanismer. Som ovenfor, giver det ofte god mening at klienter som del af konsultationen får optaget behandlingen og over tid aktivt også benytter teknikker hjemme.
Flere Muligheder ved Hypnoterapi
Hypnose som del af hypnoterapi kan desuden fungere som effektiv (brobygger)i terapien, og har mange muligheder, bl.a. til bearbejdning af svære traumatiske oplevelser, til integration af forskellige (måske modsatrettede) dimensioner af os selv, såvel som at man kan afhjælpe uønskede vaner, eller være nysgerrig på identitet og udvikling af indre styrke og fornemmelse af sig selv.
Her taler vi typisk sammen mens du er i trance. Det er ofte noget man kan arbejde med gentagne gange, og som ved anden terapi kan der med fordel aftales ugentlige møder. Ofte veksles der desuden mellem hypnoterapien og den almindelige terapimetode.
Der kan stor forskel på hvor længe folk ønsker at arbejde pr gang. Sædvanligvis mister klienten i trance dog tidsfornemmelsen, og vil modsat traditionel terapi ikke oplever sig så træt som ved den traditionelle behandlingsform. Det betyder at klienter ofte fortrækker dobbelt tider, hvor der fx først samles op fra sidst, og målrettes den efterfølgende hypnoterapi.
Trance
Trance tilstanden har desuden den behagelige sidegevinst at den får os over i den såkaldte parasympatiske del af vores autonome nervesystem, som hjælper os til at restituere både fysisk og mentalt. Hypnose er derfor også forbundet med kropslig og mental afslapning og genopbygning. Blandt andet reguleres vores appetit, fordøjelses- og stresshormoner når vi er i den restituerende del af vores autonome nervesystem.
Du skal være velkommen - Og nej det er ikke magi, men efterhånden videnskabeligt anerkendt Metode.
Jeg er efteruddannet i Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose (PSKH) og registreret behandler via deres hjemmeside.
Min erfaring er, at hypnosen som behandlingsmetode er meget alsidig.
Ved stress / angst
Benytter jeg fx metoden til at sænke den fysiske respons der opstår i forbindelse med stress og angst tilstande. Eller fx der hvor klienter beretter om at det er svært at finde ro, eller måske har deciderede søvnproblemer. Her hjælper dyb afslapning med både teknikker til mental og kropslig afspænding og visualiseringsøvelser. Ofte giver det god mening at klienter som del af konsultationen får optaget behandlingen og over tid aktivt også benytter teknikker hjemme.
Ved søvnbesvær
Trancetilstanden som er en del af den dybe hypnose, minder mest af alt om tilstanden, hvor du stadig er bevidst, lige før søvn. Dagdrømmerier eller det at falde i staver betegnes faktisk som spontan og naturlig hypnotisk tilstand, og er noget de fleste kender til. Vores bevidsthed er så at sige fortsat "på", med automatisk scannig af vores omgivelser, men på en måde hvor vi ikke er opmærksomme på det. På en måde hvor vi så at sige har sluppet vores selvbevidsthed. Og præcis derfor bliver hypnosen interessant i det psykologiske arbejde, fordi man terapeutisk med metoden kan "speede arbejdet lidt op", og komme uden om dele af vores meget menneskelige forsvarsmekanismer. Som ovenfor, giver det ofte god mening at klienter som del af konsultationen får optaget behandlingen og over tid aktivt også benytter teknikker hjemme.
Flere Muligheder ved Hypnoterapi
Hypnose som del af hypnoterapi kan desuden fungere som effektiv (brobygger)i terapien, og har mange muligheder, bl.a. til bearbejdning af svære traumatiske oplevelser, til integration af forskellige (måske modsatrettede) dimensioner af os selv, såvel som at man kan afhjælpe uønskede vaner, eller være nysgerrig på identitet og udvikling af indre styrke og fornemmelse af sig selv.
Her taler vi typisk sammen mens du er i trance. Det er ofte noget man kan arbejde med gentagne gange, og som ved anden terapi kan der med fordel aftales ugentlige møder. Ofte veksles der desuden mellem hypnoterapien og den almindelige terapimetode.
Der kan stor forskel på hvor længe folk ønsker at arbejde pr gang. Sædvanligvis mister klienten i trance dog tidsfornemmelsen, og vil modsat traditionel terapi ikke oplever sig så træt som ved den traditionelle behandlingsform. Det betyder at klienter ofte fortrækker dobbelt tider, hvor der fx først samles op fra sidst, og målrettes den efterfølgende hypnoterapi.
Trance
Trance tilstanden har desuden den behagelige sidegevinst at den får os over i den såkaldte parasympatiske del af vores autonome nervesystem, som hjælper os til at restituere både fysisk og mentalt. Hypnose er derfor også forbundet med kropslig og mental afslapning og genopbygning. Blandt andet reguleres vores appetit, fordøjelses- og stresshormoner når vi er i den restituerende del af vores autonome nervesystem.